0
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
1 t
Opskriftstype:
Fransk

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

zittauerløghvidløgtimian
1 min.
Forberedelse

Skræl løg og hvidløg, og snit løgene så fint som muligt - brug gerne et mandolinjern. Finthak hvidløg. Pluk og hak timian.

Del fisken i portionsstykker, og drys dem med lidt fint salt. Kom dem i et ovnfast fad. 

bouillon (høns)Fransk løgsuppe krydderi
10 min.
Løgsuppe

Forvarm ovnen til 250 grader varmluft.

Kom en generøs klump smør i en stor tykbundet gryde sammen med lidt olivenolie. Sautér timian, løg og hvidløg af ved svag varme sammen med krydderiblandingen, indtil du har lækre, bløde og lysebrune løg. De må ikke branke, så tag dig god tid. Det må gerne tage 15-20 min. Når løgene er bløde, tilsættes 2 spsk. god lys eddike pr. person. Hvis du har et skvæt tør hvidvin eller endnu bedre tør sherry, er det NU du skal komme det i suppen. Kog eddiken (og vinen) næsten helt væk. Tilsæt 3 dl. vand pr. person sammen med bouillonen. Lad suppen simre i mindst 30 min. Skum evt. urenheder fra, og smag suppen til med salt og peber. Top evt. lidt vand på. Der skal være ca. 3 dl færdig løgsuppe pr. person, når den er færdig.

Fif: kom evt. en eller to ekstra bouillonterninger ved, hvis du kan lide smagen endnu dybere og kraftigere. 

Fif med fif på: Kan du lide den let røgede smag, og har du 1 eller 2 skiver bacon liggende, kan du med fordel skære den i bittesmå tern, og sautere den af sammen med løgene. 

Williams Cheddar CheesePrimitivo surdejs bolle med fuldkorn
45 min.
Oste-toast

Del bollerne, og dryp skærefladen med lidt god olivenolie. Kom dem i et ildfast fad, og riv osten over. Bag bollerne sprøde og gyldne i den forvarmede ovn.

60 min.
Anretning

Der er to metoder! 

1: Øs suppen over i tallerkener, og kom oste-toast oveni suppen.

2: Øs suppen op i suppekopper eller skåle, og top dem med oste-toast. Suppekopperne sættes derefter ind i ovnen under grillen i ovnen, og der gratineres til croutonerne næsten brænder på, og suppen bobler i kanterne.

Den sidste metode er virkelig lækker, og giver et super crunch til suppen. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fransk løgsuppe krydderi indeholder:

50% urtebouillon, 25% sød paprika, 15% sort peber, 10% laurbærblade

Bonusinfo

Fremstillet af komælk i Wales. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes. Cheddar er den mest spiste ost i U.K. og bruges i mange forskellige sammenhæng. Osten er en fast ost med små proteinkrystaller med en fantastiske frugtagtig aroma og syre.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.