
Skræl løg og hvidløg og snit løgene så fint som muligt. Finthak hvidløg. Pluk og hak timian. Skær ventrèche i små tern.
Kom en generøs klump smør i en stor tykbundet gryde sammen med lidt olivenolie og tern af ventrèche. Sautér ventreche af i et par minutter, uden at branke hverken smør eller ventrèche. Kom nu timian, løg og hvidløg på, og sauter ved svag varme, indtil du har lækre, bløde og lysebrune løg - de må ikke branke, så tag dig god tid - det må gerne tage 15-20 minutter at få løgene bløde. Når løgene er bløde, tilsættes 2 spsk. god lys eddike pr. person, du laver suppe til (har du et skvat tør hvidvin er det NU du skal bruge et generøst blurb af den og komme på). Kog eddiken (og vinen) næsten helt væk. Kom 2,5 dl vand på pr. person sammen med urtebouillonen. Lad suppen simre i 15-20 minutter. Skum evt. urenheder fra, og smag suppen til med salt og peber.
Fif: kom evt. en eller to tsk. sød paprika på mens du sauterer løgene.
Del bollerne, og dryp skærefladen med lidt god olivenolie. Kom dem i et ildfast fad, og riv osten over. Bag dem sprøde og gyldne i en 275 grader forvarmet ovn.
Der er to metoder!
1: øs suppen op i tallerkener og kom oste-toasts oven i suppen.
2: øs suppen op i suppekopper eller skåle og top dem med croutons. Suppekopperne sættes derefter ind i ovnen under grillen og der gratineres til croutonerne næsten brænder på og suppen bobler i kanterne. Den sidste metode er virkelig lækker og gir et super crunch til suppen.
Ventrèche er tørsaltet, lufttørret og modnet svinebryst krydret med peber. Det har en delikat, let saltet og pebret smag med en dyb bund af umami. I modsætning til fx dansk bacon er ventrèche ikke røget.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften