
Næringsfordeling pr. person
Energi: 556kcal
Fedt: 20,1g
Kulhydrat: 52,6g
Protein: 37,4g
Kostfibre: 7,5g
Hæld risen i en kasserolle og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risen. Tilsæt lidt salt, kog risen i ca. 20 min og lad det hvile 5 min efterfølgende.
Pil hvidløget og skyl grøntsagerne grundigt. Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern. Snit kålen i strimler og hak hvidløget groft.
Varm en pande eller en wokgryde op ved høj varme. Steg kødet i 2 min i 1 spsk. olie, uden at røre for meget rundt i gryden. Tag kødet op af gryden, tilsæt grøntsagerne og steg i 3 min under omrøring. Hvis man laver mad til flere end to, kan man med fordel stege grøntsagerne over flere omgange.
Slå ægget ud i en skål og tilsæt limesaft, sweet chili og soyasovs. Rør det sammen til en homogen masse.
Når grøntsagerne er stegt færdig, tages de op af gryden. Tilsæt yderligere 1 tsk. olie og steg risen i 3 min under omrøring. Skru ned for blusset og tilsæt grøntsagerne, kødet og æggemassen til gryden. Rør sammen, indtil ægget lige har sat sig.
Fordel retten i dybe tallerkener og hæld evt. ekstra soya og limesaft henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften