
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.
Kom kartoflerne i vandet (det behøver ikke at koge), og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Skyl æblet, og skær det i tern. Skyl estragonen, afdryp for vand, og hak den fint. Kom begge dele op i en skål, hæld yoghurten og 1 tsk. sennep pr. person i, og smag til med salt.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Skyl broccolien grundigt, skær den ud i mundrette stykker. Ved at skrælle selve stokken med en kniv, kan denne også bruges.
Kog broccolien i ca. 3 min., indtil den er mør, men stadig har et godt bid. Lad den dampe lidt af, og vend stykkerne i ½ spsk. olivenolie og citronsaft, og krydr med salt og peber.
Pil løget, og hak det fint.
Kom kødet op i en skål, og rør det sejt med en kvart tsk. salt pr. person. Tilsæt ½ spsk. hvedemel, hakket løg og skagen secret-krydderiet, og rør til farsen er lind og ensartet.
Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1/2 spsk. olie i ca. 3 min. på hver side.
Servér dellerne sammen med de kogte kartofler, broccolien og yoghurtdressingen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften