
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær bederne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag bederne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i bederne undervejs for en jævn stegning.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Kom kødet i en skål sammen med æg, 1/2 tsk. salt, og 1/2 spsk. hvedemel pr. person. Bland farsen grundigt med et piskeris eller en håndmixer.
Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1/2 tsk. olie i ca. 2-3 min. på hver side på 3 sider.
Kom yoghurten i en skål, og krydr den med revet hvidløg, salt og peber.
Vend bederne i lige før servering, og top med sesamfrø.
Servér frikadellerne med rødbedetzatziki og kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften