0
Grønne frikadeller med stuvede blomkål, gulerødder og kartofler

Grønne frikadeller med stuvede blomkål, gulerødder og kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

rørt fars med gris & grønt
1 min.
Grønne frikadeller

Skær hul i den ene ende af "pølsen" med den færdigrørte fars.

Tryk små deller ud i din hånd (gør den let fugtig mellem hver 2.-3. delle), og steg dem på en pande i lidt brusende smør i 4-5 min. på hver side, til de er sprøde, gyldne og gennemstegte. 

blomkålkartoflergulerødderPiskeflødekruspersille
2 min.
Stuvet blomkål, gulerødder og kartofler

Skræl gulerødder, og skær dem i tern.

Del blomkål i små buketter, og skær kartoflerne i små tern.

Kom kartofler, blomkål og gulerødder i en gryde, tilsæt 1 dl vand og 10 g smør pr. pers., og kog under låg, til kartoflerne netop er næsten møre.

Kom kartofler, gulerødder og blomkål i en sigte med en skål under (du skal bruge væden til sovsen).

Lav en opbagning af ca. 15 g smør og 15 g mel pr. pers., bag den godt igennem, og tilsæt kogevandet fra gulerødder, blomkål og kartofler.

Kog godt igennem, tilsæt fløden, og kog det hele igennem igen i 2 min. under omrøring. Pas på det ikke brænder på!

Tilsæt blomkål, gulerødder og kartofler, kog igennem igen, og smag til med salt og peber. Kom til sidst hakket persille i. 

25 min.
Anretning

Som vist på foto.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Farsen er rørt med 60% svinekød og 40% grøntsager (løg, kartoffel, kikærter og pastinakker) og er lige klar til at stege eller pochere/koge! 

Ny emballage – mindre plast, mere bæredygtighed!

Hos Skagenfood arbejder vi løbende på at mindske vores klimaaftryk, og vores nye emballage til rørt fars er et vigtigt skridt i den retning! Vi har i samarbejde med et hold af uddannede slagtere udviklet en række hybridfarser under konceptet ’Det grønne køkken’ – en innovativ blanding af kød, grøntsager og bælgfrugter. Resultatet? Samme lækre smag og tekstur, men med et lavere klimaaftryk.

Nu pakker vi vores fars i en smart rulle, der giver store fordele:

🌱 80 % mindre plast – vi reducerer emballageforbruget markant
🚛 Mere effektiv transport – rullerne fylder mindre og sænker CO2-udledningen
📦 Lettere opbevaring – fylder mindre i køleskabet
🔪 Nem at bruge – brug den mængde, du skal bruge, og opbevar resten sikkert i køleskabet

Mindre plast, mere grønt – uden at gå på kompromis med smag og kvalitet! ♻️🥩🌿