
Skyl salaten, slyng den tør og riv den i mundrette stykker. Bræk den træede ende af aspargeserne og snit resten i 2 cm lange stykker med at skråt snit. Giv dem 1 min. opkog i letsaltet vand, køl af under den kolde hane og dryp af. Skær sharonfrugterne i tern og snit rødløget i tynde skiver. Anret det hele på et fladt fad og drys med cashewnødder. Lav små kugler af flødeosten, rul dem let i paprika og læg dem på salaten. Pres hvidløget og pisk det sammen med eddike, appelsinsaft, sennep, sukker, spidskommen, olie, salt og peber og smag til. Dryp dressingen over salaten og server straks til fx stegt kylling, mørbrad eller culotte.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften