0

Frillicesalat med æbler, bacon og paneret gedeost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del gedeosten i 4 og pensl med lidt smeltet smør. Vend dem grundigt i rasp og lad dem hvile 20 min. i køleskab. Rist baconen sprød og skær æblerne i tynde både. Skyl salaten, slyng den tør og bræk i mundrette stykker. Anret salat, bacon og æblebåde på 4 tallerkener og dryp med lidt olie og balsamico. Steg ostestykkerne gyldne og sprøde på panden i lidt smør og anret dem på toppen af salaterne. Drys med grofthakkede nødder og server straks med godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.