Befri avokadoerne for skal og sten og skær kødet i tern. Snit forårsløget i tynde skiver og hak dilden fint. Halver agurken på langs, skrab den bløde kerne væk og skær dem i små tern. Kom det hele i en skål sammen med rejerne og vend det med olie, citronsaft, salt og peber. Bræk salaten i stykker og fordel det på et fladt fad. Smag avokadosalaten til, fordel den på salaten og server straks til fisk, kylling eller gris. Retten kan også anrettes i de tomme avokadoskaller, hvis det skal være særligt dekorativt.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Kommentarer og forslag til opskriften