
Skrub gulerødderne godt og del dem i kvarte på langs. Vend dem med 2 spsk. olie, sesamfrø, salt og peber, bred dem ud på en bageplade og bag ved 200 grader til de er møre og gyldne. Halver imens avokadoerne, fjern skal og sten og skær kødet i skiver. Skyl salaten, slyng den tør og bræk bladene i grove bidder. Snit løget i helt tynde både. Pisk 2 spsk. olie, citronsaft, honning, salt og peber godt sammen og smag til. Bred salaten ud på et fladt fad og fordel de lune gulerødder og avokadoskiver ovenpå. Drys med løg og dryp dressingen henover. Server straks til fisk, kylling, kalv eller lam.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften