0
Frisk pasta med kulmule, asparges og ærter

Frisk pasta med kulmule, asparges og ærter

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Har du den mindste smule italiensk i blodet, på rejsekontoen, eller bare elsker pasta en smule, så ved du måske, at man aldrig har pasta med fisk og parmesan sammen!

Det får du heller ikke i dag, med mindre du ikke siger det til nogen, så hører parmesanen til på salaten ;)

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

trofiegrønne aspargeshvidløgærter, frostcitronparmigiano reggiano (Parmesan)
1 min.
Pasta

Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den al dente. Se gerne anvisning på posen, men pas på, den ikke får for meget. 

Afdryp pastaen, og  gem en del af kogevandet. 

Skær den nederste, træede ende af aspargesene, kassér dem, og skær aspargesene i skiver. Snit hvidløg fint. 

Kom rigeligt olivenolie i en dyb pande. Kom hvidløg ved, og sautér kort. Tilsæt ærter og asparges, og krydr med salt, peber og revet citronskal. 

Riv parmesan i, tilsæt pasta og 1/2-1 dl kogevand fra pastaen (tilsæt mere kogevand, hvis den bliver for tyk). Smag til med salt og peber. 

kulmulefilet uden skind
6 min.
Fisk

Del fisken i stykker, så det passer med antal kuverter. 

Kom lidt vand i en dyb pande. Krøl et stykke bagepapir, gør det vådt, og læg det i panden. Læg fisken ovenpå bagepapiret, top med en smule smør, olivenolie og salt, og dryp med lidt vand og lidt hvidvin (hvis du har).

Krøl endnu et stykke bagepapir sammen, og læg det ovenpå fisken. Sæt låg på, og damp i 4-6 min., til fisken er akkurat tilberedt. 

Tjek undervejs, om der mangler væde ved fisken, eller i bunden af panden.

hjertesalatblomkålcitron
15 min.
Salat

Pluk salaten fra hinanden. Skær blomkålene i tynde skiver, og top den på salaten. 

Dryp salaten med olivenolie og lidt citronsaft, krydr med salt og peber, og læg en skive citron ved. 

20 min.
Anretning:

Anret pasta i dybe tallerkener, og servér straks med fisk og salat til. 

Bonusinfo

Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.

Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.

Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?