
Rens svampene og del dem i mundrette bidder. Skyl spinaten grundigt, fjern grove stilke og slyng bladene tørre. Pil og hak hvidløgsfeddene fint. Rist baconen gylden og sprød på en tør pande og dryp af på køkkenrulle. Rist så svampene i baconfedtet tilsat smør med salt og peber til de er let gyldne og væden er kogt væk. Hæld vinen på og kog igen ind til næsten ingenting. Kom hvidløg og spinat ved og lad det simre til spinaten er faldet helt sammen. Rør fløden i og lad det koge ind til saucen har en blød og cremet konsistens. Kog imens pastaen al dente i letsaltet vand. Vend pasta, bacon og sauce sammen, varm hurtigt igennem og smag til. Anret og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften