Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak rødløget i tynde skiver og overfør til en stor skål. Vend rødløget med 1 spsk. eddike pr. person, og krydr med salt og peber.
Kom bønnerne i en skål, og dæk med kogende vand i 1 min. Dræn vandet fra.
Hak kålen og myntebladene i tynde strimler, og overfør til den store skål med rødløg. Tilsæt brud af kotaosten.
Varm en pande op ved høj varme, og steg gnocchierne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. på to sider, indtil gnocchierne får godt med farve, og er gennemstegte.
Krydr godt med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks.
Vend edamamebønnerne i salaten, og smag til med citronsaft, salt og peber. Servér med gnocchi og fisk.
Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Kommentarer og forslag til opskriften