Husk at pastavand skal være rigeligt! Og så salt som Vesterhavet.
Kog altid pastaen al dente, og gem vand til saucen, så får du den allerbedste oplevelse.
Tag gerne mozzarella ud af køleskabet, når du begynder at lave mad, så den ikke er alt for kold.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Steg bacon i en anelse olivenolie i en stor, dyb pande, til det er gyldent, men ikke helt sprødt, og tag det af panden.
Skær aubergine i tern.
Tilsæt mere olivenolie til panden, du stegte bacon på, og steg aubergineternene i ca. 10 min., til de er let gyldne og møre.
Snit hvidløg, og tilsæt det til auberginen det sidste minuts tid.
Skær tomaterne i halve eller kvarte, kom dem på panden med auberginen, og lad dem falde let sammen. Krydr gavmildt undervejs med peber og lidt salt.
Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den i ca. 3-4 min., til den er al dente.
Sigt vandet fra, og vend pastaen i saucen sammen med lidt af kogevandet. Lad det simre sammen i 1-3 min. Spæd med ca. 1-2 dl pastavand, og krydr med peber, salt efter behov og en sjat god olivenolie.
Pluk salaten i grove stykker, og skær nektarinerne i mundrette chunks.
Anret begge dele på et fad, dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.
Anret pastaen i dybe tallerkener.
Top med brud af mozzarella og de stegte bacontern, og servér med salat til.
Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.
Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.
Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.
Kundekommentarer ()