
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl gulerødderne, og skær 1-2 gulerødder i små tern og resten i stave til snacks.
Snit bladselleri fint, og hak løg og hvidløg fint.
Sautér grøntsagerne i rigeligt olivenolie på en stor varm pande i ca. 2-3 min., til de er klare, men ikke har taget farve.
Kom kødet med på panden med grønt, og steg i ca.- 6-7 min.
Kom 8-12 salvieblade ved, og steg kort. Krydr med salt og peber undervejs.
Skær tomaterne i små tern, tilsæt dem til panden, og sautér i 3-4 min.
Kog pastaen i saltet vand i ca. 2-3 min. Sigt vandet fra, og gem kogevandet.
Tilsæt pasta og 1/2-1 dl kogevand til panden, og lad det sautere med kød og grønt i 3-4 min.
Krydr med lidt fintrevet citronskal, salt, peber og olivenolie.
Anret pastaretten i dybe tallerkener.
Top med revet ost, og servér straks.
Spis snackgulerødder før, under eller efter maden.
Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.
Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.
Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften