0
Friske vietnamesiske forårsruller
Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
1 timer, 30 minutter
Opskriftstype:
Vietnamesisk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
rødløgkoriander
1 min.
Syltet rødløg

Skyl korianderen grundigt og afdryp for vand. Pil rødløget og skær det i tynde skiver. Pluk korianderbladene fra dens stilk ned i en skål og gem til senere. Hak korianderstilkene fint. Kom stilkene og løgskiverne op i en lille skål og hæld eddiken i, indtil det dækker. Lad det stå og trække, indtil servering.

hvidløgingefærrød chilitamari/soyasukker
10 min.
Sovsen til kødet

Skyl chilien, pil hvidløget og skræl ingefæren. Riv 1 fed hvidløg og ingefæren på den fine side af et rivejern og hak den ene chili fint (pas på med mængden, hvis ikke det skal være for stærkt). Opløs 1/2 spsk. sukker i 1 spsk. kogende vand pr. person. Tilsæt soyaen, hvidløget, ingefæren og halvdelen af den hakkede chili og rør det godt rundt.

sous vide oksekødristede løg$
20 min.
Grillet kød

Tag kødet ud af posen og fjern bouillonen og peberkornene. 
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges hele kødstykket i lidt olie, så det får godt med farve på alle sider. Ca. 30 sek. på hver side. Skær kødet i tynder skiver og anret på et fladt fad. Hæld sovsen henover kødet og top med ristede løg lige før servering.

Hopballe Mølle kylling, bryst med skindSriracha saucecitrongræs
30 min.
Kyllingen

Krydr kyllingen godt med salt på alle sider. 

Pil det yderste lag af citrongræsset, skyl det og skær det i så tynde skiver som muligt. 

Forvarm ovnen ved 200 grader.

Varm en pande, der kan komme i ovnen, op ved middelhøj varme og hæld et skvæt olie i. Dup brystet med køkkenrulle og steg det på skindsiden i ca. 3 min., indtil det bliver helt gyldent i overfladen. 

Vend kyllingen med skindsiden opad og bag den i ca. 12-15 min., indtil den er lige netop gennemstegt. Anrettes med sriracha og citrongræs henover lige før servering.

risnudler (vietnamesiske vermicelli)
40 min.
Nudlerne

Kog nudlerne som beskrevet på pakken. Dræn dem efterfølgende for vand og skyl dem grundigt i koldt vand for at fjerne stivelsen. Dræn vandet fra og overfør til en serveringstallerken.

hvidløgnam pla (fiskesauce)argentinske red shrimplime
50 min.
Rejerne

Skær de resterende hvidløg i tynde skiver.

Varm en wok eller pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges rejerne i lidt olie i ca. 1 min., så de får lidt farve på den ene side. Hæld 1 spsk. fiskesauce i panden sammen med saften fra en halv lime og halvdelen af hvidløgsskiverne, stadig ved høj varme og lad det stege, indtil det meste af væsken er fordampet under omrøring. Overfør rejerne til en serveringsskål.

hvidløgrød chililimenam pla (fiskesauce)sukker
55 min.
Nước Chấm (vietnamesisk dip sauce)

Skær den sidste chili i tynde skiver.

Opløs 1 spsk. sukker i 1 spsk. kogende vand pr. person. Tilsæt 1/2 spsk. fiskesauce, saften fra 1/4 lime pr. person, resten af hvidløgsskiverne og chilien. Mort eller rør blandingen godt rundt og smag efter om der mangler ekstra sukker, fiskesauce eller limesaft.

hoisin sauce (kinesisk sauce)peanutbutterlimeristet sesamolie
65 min.
Peanutbuttersovs

Bland hoisinsaucen, peanutbutteren, saften fra 1/2 lime og sesamolien i en skål. Sovsen skal have konsistens ligesom ketchup. Smag til med lidt honning og tilsæt evt. lidt vand, hvis den er for tyk.

agurkavokadohjertesalatthai basilikum / holy basilmyntekoriander
70 min.
Grøntsagerne

Skyl agurken, halvér den, fjern kernehuset med en ske og skær agurken i ca. 1 x 4 cm. stave.

Halvér avocadoen på den lange led og fjern stenen. Skær avocadoen i lange tynde skiver. Pres lidt limesaft henover, så de ikke bliver brune.

Pil bladene fra salaten, skyl dem grundigt, afdryp for vand og skær i mundrette stykker. 

Skyl mynten og thai basilikummen grundigt, afdryp for vand og anret dem hele på et fad sammen med korianderbladene. Bladene plukkes fra stilken ved bordet.

Vietnamesisk rispapir / Bánh tráng
90 min.
Servering

Forbered rispapirerne på et fad sammen med et fad eller en skål med alm. vand som passer til størrelsen på rispapirerne. Rispapirerne dyppes i vandet i 3-4 sek. og lægges direkte på sin tallerken. Imens fyldet anrettes på papiret, vil papiret blive helt blødt til at folde.

Anret det ønskede fyld vandret på den nederste 1/3 af papiret. Fold den nederste del af papiret henover fyldet, fold dernæst siderne ligeledes over fyldet og rul dejen fra bunden mod toppen.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Se på illustrationen her hvor nemt det er at rulle en frisk vietnamesisk forårsrulle. Rispapiret dyppes først hurtigt i et fad med lunt vand.

Hvad med også at prøve?

Friske vietnamesiske forårsruller

Her er vores bud på den perfekte kasse med alt tilbehør til friske vietnamesiske forårsruller. Kassen indeholder alle ingredienser til en lækker middag med 3 forskellige friske forårsruller med lækkert, grønt tilbehør og skønne autentiske dips og dressinger. Friske forårsruller, som også kaldes vietnamesiske forårsruller eller "summer rolls", er en fantastisk smagfuld, sund og festlig spise. Saml hele familien, gæster og venner omkring bordet og sæt fyldet og dips på bordet - så laver man ellers selv maden! Nemmere kan det ikke være at invitere gæster, eller bare til hygge for 2.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?