Skær først kødet af mangoen, skræl derefter skrællen af kødet og snit kødet i tern. Halver æbler og pærer, fjern stilk og kernehus og skær dem i tern. Pil klementinerne, del dem i både og halver bådene. Bland forsigtigt al frugten sammen og fordel det i 4 portionsskåle. Pisk æggeblommer, sukker og vanille sammen til det er lyst og luftigt -- der kan evt. smages til med lidt sherry eller lignende. Pisk fløden til skum og vend den i æggemassen. Hak chokoladen, knus makronerne og vend begge dele i cremen. Sæt 2 spsk. råcreme på toppen af hver skål, drys med chokolade og server.
Kommentarer og forslag til opskriften