Bræk de træede ender af aspargeserne - de kasseres - og snit resten i 1 cm brede stykker med et meget skråt snit. Kom dem i en skål sammen med de tørrede nudler og hæld kogende vand over. Dæk skålen til og lad det trække ca. 10 min. til asparges og nudler er møre med bid. Skyl under koldt vand, dræn og stil på køl. Trim radiser og forårsløg og snit dem begge i tynde skrå skiver. Sæt begge dele i køleskabet - salaten bliver bedst, hvis alle elementer er godt nedkølet før samling. Rør 2 slags sesamfrø, 2 slags olie, soja og risvineddike sammen og juster med citronsaft, soja eller olie efter smag. Vend nudler, grøntsager, dressing og gerne grofthakket koriander hurtigt sammen og server straks til fx stegt kylling, fisk eller en god bøf.
Kommentarer og forslag til opskriften