Kom de 2 slags mel, ½ tsk. salt og smør i tern i en foodprocessor og kør det sammen. Tilsæt en lille bitte smule vand til det lige samler sig, tag dejen op og form den til en kugle. Rul dejen ud til 4-5 mm tykkelse og for en smurt tærteform med den - dejen skal rage 2 m op over kanten. Forbag den ved 175 grader i 10 min. Trim forårsløgene, del dem på midten og giv dem 2 min. opkog i letsaltet vand - kom aspargestoppene ved efter 1 min. Hæld vandet fra og skyl grøntsagerne under koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Pres hvidløget ned i skål og tilsæt cremefraiche, fløde, æggeblommer, salt og peber og pisk godt. Kom blandingen i tærtedejen og læg asparges, forårsløg og laks i mellemstore tern pænt i overfladen. Kværn lidt sort peber henover og sæt tærten i ovnen i ca. 30 min. til æggemassen har sat sig og overfladen er flot gylden. Server lun med fx en stor fyldig salat til.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften