
Ising: Fjern kernehuset fra tomaterne og skær kødet i små tern. Kom dem i en lille skål og vend ca. 8-10 hakkede basilikumblade sammen med en lille smule olie og lidt salt. Krydr fileterne med lidt salt og fordel tomatkødet på fileterne. Rul dem sammen på langs og placer dem i et smurt ildfast fad. Bages ved 200 grader i ca. 10 min.
Et det grillvejr - kan du i stedet lave foliepakker (staniol der lukkes sammen om fisken) med 2 rullede fileter i hver. Læg en lille smørklat på toppen og luk pakkerne. Grilles i ca. 5-8 min.
Gulerødder med sesamfrø: Skræl 4-6 gulerødder og skær dem i fine stave eller skiver. Sauter dem i en gryde med en smørklat i ca. 5 min. Smag til med salt, sukker og peber. Til sidst tilsættes 1 spsk. sesamfrø.
Klassisk fiskesauce: Skær skalotteløget i fine tern og sautér dem i lidt olie i en gryde. Tilsæt hvidvin og hønsefond og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fløde og lade det igen koge ind til 2/3 del. Smag til med salt og peber. Kokketips: Montér 50 g koldt smør i saucen til sidst for at jævne den (kan også erstattes af lidt maizena).
Server retten med en grønsalat og nye kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften