0

Fyldt kyllingebryst på frisk pasta med valnøddecreme, tomater, broccoli og svampe

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kyllingebryst: Skær rødløgene i tynde skiver og sauter dem langsomt bløde i 1½ spsk. smør - de skal blive helt bløde og karamellisere let. Krydr med lidt salt og peber og køl dem helt af. Rør løg, hvidløgsost og strimlede basilikumblade sammen og smag til. Skær en meget dyb lomme i hvert kyllingebryst - men med så lille en åbning som muligt - skær fx fra den ene ende med en smal, lang kniv. Fyld løg/osteblandingen i lommerne og luk hvert stykke grundigt til med tandstikkere. Gnid dem med lidt olie, salt og peber og grill dem på begge sider på en hed grillpande til de har fået flotte striber. Læg dem i et lille ovnfast fad og bag dem færdige i en 175 grader varm ovn i ca. 10-12 min.

Pasta: Rist valnødderne let på en tør pande og lad dem køle let af. Del imens broccolien i fine små buketter, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 5 min. Rens svampene, del dem i mundrette bidder og halver tomaterne. Pil hvidløgene og snit dem i tynde skiver. Kom valnødderne i en foodprocessor sammen med chiliflager, salt og peber og sæt maskinen i gang. Tilsæt olie i en tynd stråle til massen er cremet og smag til med citronsaft, salt og peber. Smelt 2 tsk. smør sammen med samme mængde olie på en sauterpande og rist svampene af. Tilsæt hvidløg, drænet broccoli, salt og peber og rist videre til broccolien er mør med bid. Kog imens pastaen al dente (som angivet på emballagen). Hæld den rygende varme (og drænede) pasta og 1 dl af kogevandet over i panden med grøntsagerne. Tilsæt valnøddecreme og tomater, vend godt rundt og smag til.

Anretning: Fordel pastaen i dybe tallerkner toppet med et fyldt kyllingebryst skåret i flotte tykke skiver. Riv lidt parmesanost over og server straks.

Server sammen med en sprød grøn salat og godt italiensk brød.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?