Skrub bagekartoflerne, læg dem i et fad og bag dem møre ved 200°C i ca. 45 min. Snit imens rødløgene i tynde både. Rist baconen netop gylden på en tør pande, kom rødløgene ved og sauter 2-3 min. Tag kartoflerne ud, halver dem på langs og skrab kødet ud i en skål. Mos det godt med æg, smør, lidt mælk, salt og peber. Rør løg, bacon og ost i og juster konsistensen med mælk – den skal være blød og lind. Smag til og fyld mosen tilbage i kartoffelskallerne. Bag igen kartoflerne ved 200°C i ca. 20 min. til de er gyldne på toppen.
Server til fisk, kød eller fjerkræ, eller som de er med en klat creme fraiche og et drys purløg på toppen.
Kommentarer og forslag til opskriften