
Fjern stokkene på svampene og læg dem til side. Læg hattene i et ildfast fad, dryp dem med lidt olie og forbag dem 6-8 min. ved 200 grader. Hak stokkene og hvidløgsfeddet fint og sauter det i en smule olie til væden er fordampet. Skær renset peberfrugt og mozzarella i små tern, kom det i en skål og rør de ristede stokke, rasp og oregano i. Saml det hele med en smule olie, salt og peber. Tag svampene ud af ovnen, fyld dem med blandingen og bag dem yderligere 8-10 min. til osten er smeltet og bobler let. Dryp svampene med pesto og server straks som tilbehør til fx pastaretter, kød eller fjerkræ.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften