
Kartofler: Skrub kartoflerne godt, vend dem med olie, salt og peber og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 25 min. til de er møre og gyldne.
Løg: Pil rødløgene og skær dem i tynde både. Smelt 3 spsk. smør og sauter løgene til de er bløde. Kom timian og farin ved og karamelliser løgene let. Hæld eddiken ved og lad det simre med 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Bøffer: Hak hasselnødderne fint og mos dem sammen med blå ost, 1 spsk. smør, salt og peber (tilsæt evt. en smule vand for at gøre konsistensen mere lind). Skær en lomme i hver bøf, fordel fyldet deri og luk til med 2 tandstikkere. Lad dem hvile 10 min. på køl inden stegning. Varm lidt olie godt op på en pande og steg bøfferne gyldne på begge sider (2-4 min. på hver side efter ønske). Tag bøfferne af, kom fløde på panden og kog den til saucen tykner. Smag til med salt og peber.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften