0
Garam masala med okse dertil sesamstegte chili-gulerødder og ris

Garam masala med okse dertil sesamstegte chili-gulerødder og ris

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

1. Kom risene i en sigte, og skyl dem grundigt under rindende vand i 2-3 minutter. Kog 3 dl vand (pr. 150 g ris) op med 1 tsk. salt. Tilsæt de skyllede og drænede ris, og når vandet igen koger, røres en gang i risene, og der skrues ned, så de netop simrer (2-3 stykker). Kog risene under låg i ca. 10-12 minutter, til alt vandet er optaget i risene. Sluk, og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter. Slå dem løse med en gaffel, og server straks.

2. Kom sesamfrø i et ovnfast fad, og rist dem i ovnen ved 175 grader i 10-12 minutter, til de gyldne. Knus dem let i en morter med lidt groft salt.

3. Kom lidt neutral olie i en tykbundet stegegryde, og brun kødet grundigt af heri.

4. Krydr med salt og sort peber.

5. Tilsæt finthakket hvidløg og garam masala krydderierne, og rist det med i 2-3 minutter.

6. Tilsæt flåede tomater og yoghurt (gem en smule af yoghurten til pynt), og kog det hele igennem.

7. Sæt låg på, og lad retten simre i ca. 30 minutter, gerne længere.

8. Skræl gulerødderne, og skær dem i 3-4 mm tykke skiver lidt på tværs.

9. Rist gulerødderne i lidt neutral olie på en pande, til de begynder at mørne. Krydr med salt, sukker og sort peber.

10. Tilsæt til sidst tynde skiver af den røde chilipeber efter smag, og vend med masser af ristede, knuste sesam.

Anretning: Som vist på billedet. Dryp den sidste yoghurt over retten. Server ris og gulerødder i en skål ved siden af.

Garam masala har persisk oprindelse, men er i dag en uundværlig ingrediens i det nordindiske køkken. Lidt peber og nelliker giver et stærkt strejf, men garam masala bruges mere til at tilføje en aromatisk styrke til mange retter i det sydlige Asien.

ASAs Garam Masala indeholder: Spidskommen, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, kanel og laurbærblade.

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?