
Rens bøgehattene, hak hvidløget fint og skær tomaterne i tynde strimler. Varm lidt olie op på en pande og rist svampene gyldne og møre deri. Kom hvidløg og tomater ved, krydr med salt og peber og rist yderligere 1-2 min. Skær gedeosten i skiver og fordel dem ovenpå brødskiverne. Krydr med lidt salt og peber og rist dem gyldne i ovnen ved 225°C i 5-10 min. Fordel bøgehattene ovenpå brødene og dryp med pesto. Server straks som forret, gerne med en sprød grøn salat til.
Vores solkyssede tomater med oliven & kapers er smagsfulde semi-dried italienske tomater, sprøde sorte Leccino oliven og kapers som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have oliventræerne certificerede som økologiske.
Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i salt lage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften