0
Gnocchi med southern fried kylling, broccoli og karse

Gnocchi med southern fried kylling, broccoli og karse

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Pastaretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
broccolihvidløgcitronparmigiano reggiano (Parmesan)
1 min.
Forberedelse:

Skyl broccolien og del den i små buketter - skræl stokken og del den i mundrette stykker.

Pil og finthak hvidløg.

Skyl og tør citronen, riv skallen fint og pres saften ud i hver sin lille skål.

Riv parmesanen fint.

kyllingebryst uden skindsouthern fried chicken spicescitron
10 min.
Kylling:

Skær kyllingen ud i små mundrette stykker. Kom stykkerne i en skål og vend med citronsaft, krydderiblandingen samt lidt salt og peber. Vend til sidst med 1 spsk. hvedemel pr. kyllingebryst og lad kødet trække til senere.

kyllingebryst uden skindgnocchiparmigiano reggiano (Parmesan)
15 min.
Gnocchi, broccoli og kylling:

Rist kyllingestykkerne af på en meget varm pande i neutral olie. Når de er godt brunet af, tilsættes hvidløg, som ristes med, til de bliver nøddebrune. Krydr med salt og peber og sæt kylling og hvidløg til side i en skål. På den samme pande ristes broccolien i 2-3 minutter. Kom det i skålen til kylling og hvidløg.

Gnocchien steges ved ret høj varme i lige dele olivenolie og smør, til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt og peber. Når gnocchierne er færdige, vendes kylling og broccoli i de stegte gnocchi og det hele ristes igennem et par minutter. Vend med 2/3 af det revet parmesan.

karse
25 min.
Anretning:

Som vist! Drys med klippet karse, det sidste parmesan samt citronskal.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Southern fried chicken spices indeholder:

27% paprika, 20% hvid peber, 13% hvidløgspulver, 6% stødt ingefær, 7% sennepsfrø, 7% løgpulver, 6% sellerisalt, 4% salt, 4% basilikum, 4% timian, 2% oregano.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.