0
Græsk inspireret kylling med bacon, aubergine, tomat, kartofler og salatost

Græsk inspireret kylling med bacon, aubergine, tomat, kartofler og salatost

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Airfryer

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

auberginekartoflergulerødderhvidløgtørret oreganorød peberfrugtrødløg
1 min.
Grøntsager

Skær løg i både, og gem dem til senere.

Skær auberginen i grove tern, kartofler og peberfrugt i både og gulerødder i grove skiver.

Bland olivenolie, presset hvidløg, citronsaft efter smag og oregano sammen.

Bland aubergine, kartofler, peberfrugter og gulerødder sammen med olieblandingen i en pose eller skål.

Hæld blandingen i airfryeren. Indstil airfryeren på 180 grader, giv den 12 min., og rør rundt undervejs.

 

bacon i skiverkyllingebrystcherry- eller blommetomaterrødløg
10 min.
Bacon og kylling

Del kyllingebryst i 2 på langs, krydr med salt og peber, og vikl et stykke bacon om hvert stykke kyllingebryst.

Tilsæt hele tomater og løg i både til grøntsagerne i airfryeren, og bland det godt rundt mellem grøntsagerne. Læg herefter kyllingebrysterne på toppen.

Indstil airfryeren på 200 grader, og giv 10 min. Bland grøntsagerne rundt, vend kyllingebrysterne, og giv 8–10 min. mere.

 

salatost i tern
35 min.
Anretning

Drys retten med salatost og servér.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.