Kog risene i letsaltet vand som anvist på emballagen og lad dem køle lidt af.
Del broccolien i helt fine små buketter, Skræl stokken og hak den fint. Befri majsen for blade og "hår" og skær kernerne af kolben med en skarp kniv. Trim forårsløgene, snit dem i skiver og hak hvidløget helt fint.
Smelt 2 spsk. smør på panden og sauter alle grøntsagerne ved middel varme i 3 min. uden at de tager farve. Kom ½ dl vand ved og sauter videre til væden er kogt væk og broccolien er blevet flot grøn.
Kom dem i en skål sammen med ris, mornaysauce og æg, krydr med salt og peber og vend det forsigtig sammen. Kom det i et lille, smurt ildfast fad og drys med cheddar. Læg små klatter af smør i overfladen og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20-25 min. til overfladen er gylden. Server til fisk, kød eller fjerkræ.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Kundekommentarer ()