Skær blomkålen i mindre buketter og befri majsene for blade og ”hår”. Kog begge dele i letsaltet vand i hhv. 5 og 8 min. og hak imens løgene. Skær majskernerne af kolberne med en skarp kniv og vend dem og blomkålsbuketterne sammen med smør, sukker, 2/3 af osten, salt og peber i en skål. Kom blandingen i et fladt ildfast fad og drys den resterende ost og raspen over. Bag grøntsagerne i ovnen ved 175 grader i 20-30 min. til de er møre og osten er sprød og gylden på toppen. Server til fisk, grillet eller stegt kød mv.
Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).
Kommentarer og forslag til opskriften