0

Gratineret blomkål med ramsløg, ristet parmaskinke og 2 slags ost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del blomkålen i buketter og damp dem lige knapt møre i lidt letsaltet vand. Køl af under koldt vand og dryp dem godt af. Rist skinken sprød i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min. og køl af på køkkenrulle – skru ovnen op til 250 grader og grill. Striml ramsløgene fint og vend dem med blomkål, citronsaft, olivenolie og et nip salt. Bred blomkålen ud i et lille lavt fad, knus parmaskinken henover og fordel begge slags ost jævnt ovenpå. Drys med rosapeber og gratiner det hele i ovnen i 5-10 min. til osten er fint gylden. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ramsløget findes helt naturligt i mange danske skove, typisk fra midt marts til maj. Vi kan vi derfor kun anbefale, at du stikker et smut i skoven og plukker ramsløg til et par omgange mere, når du har spist denne portion. Du kan både bruge bladene og selve løget, som gror under jorden.

Ramsløg gror oftest som store, brede områder i bunden af særligt løvskov, men du kan også være heldig at finde dem i parker. Ramsløg kan godt lide, at jorden er fugtig. Pluk forsigtigt de blade du skal bruge, så der både er nok til andre og til næste år.

OBS!! Vær opmærksom på, at ramsløget kan forveksles med den giftige liljekonval, høsttidløs og dansk arum. Ramsløget kan dog genkendes på både smagen og den kraftige duft af hvidløg, som ingen af de andre planter har. Er du i tvivl, så lad dem stå.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.