0
Gratineret kuller med gulerødder i karry-fløde

Gratineret kuller med gulerødder i karry-fløde

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Kog ris efter anvisning på posen.

hvidløggulerødderzittauerløgmadras karryfløde 38% (piskefløde)bouillon (høns)
2 min.
Sauce og garniture

Tænd ovnen på 225 grader.

Skræl gulerødderne, og riv dem eller skær dem i strimler på et mandolinjern.

Hak løg og hvidløg fint, og sautér det i en lille klat smør i en gryde.

Tilsæt karry, og rist igennem i 1 min., uden at det tager farve.

Tilsæt gulerødder og sautér dem et par minutter, uden at det tager farve.

Tilsæt 0,5 dl vand pr. pers. du laver mad til samt fløde og bouillonpulver, reducér saucen til en let cremet konsistens (ca. halvt ned), og smag til med salt og peber.

kullerfilet uden skindBonde Gouda
10 min.
Fisk

Del fisken i portionsstykker, og krydr med salt og peber på begge sider.

Læg fisken i et smurt ovnfast fad, og hæld den varme karryfløde med garniture over.

Riv og drys osten over, og gratinér retten i en 225 grader varm ovn i ca. 12-15 min.

20 min.
Anretning

 Som vist på billedet med kogte ris.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Fremstillet af komælk i regionen Limburg i Holland. Osten produceres på et mindre hollandske mejeri, som udelukkende laver Gouda af alle fineste kvalitet. Mælken kommer fra 18 nærliggende gård, som alle har sortbrogede køer, som har fri adgang til græsarealer. Ostemassen fyldes i store 16 kg osteforme og presse. Efter saltning modnes osten i minimum 4 mdr., hvorefter den kommer til GRAND fromage affinagerie i Galten og færdigmodnes. Smagen er frugtagtig og med en fremragende syre og en smøragtig konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?