0

Gratineret pasta med broccoli, squash, cherrytomater og bacon (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del broccolien i fine små buketter og skær squashen i tilsvarende tern. Halver cherrytomaterne, snit løget i tynde både og hak hvidløgene fint. Kog pastaen som anvist på pakken. Rist baconen på en tør pande til den er gylden og let sprød. Kom broccoli, squash, løg og hvidløg ved og sauter til det er faldet en smule sammen. Vend de sauterede grøntsager, cherrytomater og pasta sammen og krydr med salt og peber. Smør et ildfast fad og kom fyldet deri. Pisk fløde, æg og ost sammen og hæld det over. Drys med rasp og bag ved 200 grader i ca. 20 min. til toppen er flot gylden. Server til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.