0

Grillede asparges og svampe med pocherede æg og peberfrugt (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Bræk den træede ende af aspargeserne - de kasseres - og vend aspargestoppe og rensede svampe med lidt olie og krydr med salt og peber. Grill dem ved middelhøj varme på en grillpande til de er møre. Fyld en gryde halvt med vand, kom eddiken ved og varm det op til kogepunktet. Pocher ét æg ad gangen ved at piske hurtigt langs kanten til der dannes en "tornado" i midten. Slå forsigtig ægget ud lige i midten af tornadoen og lad den stille og roligt "dø" ud. Lad æggene pochere i ca. 3 min., tag dem op og læg dem direkte i koldt vand for at stoppe processen og gentag med de resterende æg. Skær peberfrugten i små tern, hak hvidløget fint og bland begge dele sammen - gerne med hakket basilikum - og tilsæt lidt olie, salt og peber. Anret asparges og svampe på et fad, fordel peberfrugtblandingen ovenpå og top med de pocherede æg. Drys med lidt salt og friskkværnet peber og server straks fx til frokost eller forret på (smør)ristet toast.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.