0

Grillede aubergineruller med peberfrugt, pesto og mozzarella

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Smør peberfrugten med en smule olie og grill den under ovngrillen til skallen er sort og bobler op. Læg peberfrugten i en plastpose og lad den trække i 10 min. Træk skindet af, fjern stilk og kerner og skær kødet i 8 strimler.

Skær auberginen i 8 lige tykke skiver på langs og pensl dem med lidt olie rørt med presset hvidløg, salt og peber. Grill aubergineskiverne gyldne og møre på begge sider på en grillpande.

Smør hver skive aubergine med ½ tsk. pesto, top med en strimmel grillet peberfrugt og en skive frisk mozzarella og rul auberginen sammen om fyldet. Læg rullerne i et ovnfast fad og bag dem i 3-5 min. til de er gennemvarme og osten let smeltet.

Giv som tilbehør til kød, fisk, fjerkræ eller simple pastaretter.

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?