
Salat: Trim alle grøntsagerne og skær dem i ensartede tern (ca. 1 cm på hver led). Rist grøntsagerne gyldne i lidt olie ad flere omgange og kom dem i en skål. Pisk sideløbende olivenolie, eddike, citronskal og –saft, fintrevet hvidløg, oregano, honning, salt og peber sammen og smag til. Vend dressingen i de varme grøntsager og lad salaten trække mens kødet tilberedes.
Kød: Grill kødet over kul ved middelhøj varme, ca. 3 min. på hver side, til de har fået en god skorpe. Lad kødet hvile et øjeblik og skær det så i tynde skiver på tværs af fibrene lige inden servering. Bøfferne kan alternativt tilberedes på en almindelig pande.
Server nye små kartofler, en fyldig grøn salat med ristede pinjekerner, parmesan og sennepsvinaigrette og godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften