0

Grillede flankesteaks med svampebygotto

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Bygotto: Læg perlebyggen i blød natten over. Rist baconen netop sprød i en gryde, tilsæt finthakkede løg og sauter til de er klare. Rens svampene og del dem i mundrette stykker og kom dem ved. Sautér til svampene er møre og væden fordampet. Rør den drænede perlebyg, strimler af soltørret tomat og timianblade i og begynd at tilsætte fonden lidt ad gangen. Lad fonden blive absorberet før der kommes mere ved og fortsæt til bygkornene er møre og konsistensen blød og let flydende. Rør parmesanen i, smag til og server straks efter.

Kød: Pensl kødet med et tyndt lag olie og grill det 4-5 min. på hver side, afhængig af tykkelse, til kødet føles fast ved et let tryk. Krydr med salt og peber og lad det hvile 3 min. inden det skæres i skiver og serveres.

Server med dampede gulerødder med vinaigrette og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.