0

Grillede flankesteaks serveret med sprød kålsalat og bagekartofler med krydderurtedressing

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne og læg dem i et ildfast fad. Sæt dem i en 200 grader varm ovn i ca. 1 time (til kartoflerne er helt møre og godt gyldne).

Krydderurtedressing (til kartoflerne): Hak krydderurterne fint (du kan vælge andre krydderurter efter smag) og rør dem sammen med 4 dl cremefraiche, presset hvidløg, salt og peber og smag til.

Salat: Rens rødkål, peberfugter, gulerødder og løg og snit det hele i fine tynde strimler. Salatdressing: Pisk 1 dl cremefraiche, hvidvinseddike, sukker, 4 spsk. olivenolie, salt og peber sammen og smag til. Vend grøntsagerne godt med dressingen og lad salaten trække mens kødet tilberedes.

Kød: Læg kødet på en godt varm grill og grill dem 3-5 min på hver side (afhængig af tykkelse). Lad dem hvile 10 min. inden de skæres i tynde skiver med et skråtliggende snit.

Server med godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.