0
Grillede koteletter af sortfodssvin fra Pyrenæerne (Porc noir de Bigorre) med græsk salat

Grillede koteletter af sortfodssvin fra Pyrenæerne (Porc noir de Bigorre) med græsk salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Koteletter: Tag koteletterne ud af køleskabet. Hak 3 fed hvidløg og 1 kvist rosmarin fint og rør med 2 spsk olivenolie samt reven citronskal (kun det gule). Vend koteletterne med denne krydderblanding og pres det let ned i kødet - ret formen op med dine hænder, så de er flotte og ensartede i tykkelsen. Sæt bøfferne på køl i et par timer eller mere. 1 time før du skal grille dem ,tages de ud fra køl så de kan få stuetemperatur. Sørg for at grillen er meget varm. Grill koteletterne i 3-4 minutter på begge sider, så du får et flot og solidt grillmønster på dem. Lad gerne et par kviste rosmarin og et par letknuste fed hvidløg grille med. Sørg for at krydre godt med flagesalt. Lad gerne kødet trække 3-4 minutter inden det serveres.

Græsk salat:

Skær tomaterne i tern af ca. 2 x 2 cm.

Skræl agurken og skær den i tynde skiver.

Skær top og bund af peberfrugten og fjern frøstolen. Skær den derefter i tynde skiver.

Pil løget og skær i tynde skiver - gerne på en mandolin.

Kom det hele i en skål sammen med oliven og hakket oregano - krydr med salt, peber og lidt sukker - og vend det rundt sammen med rødvinseddike og resten af olivenolien.

Anret salaten på et fad og lad den trække - gerne et par timer på køkkenbordet.

Før servering drysses salaten med fetaost i tern og pyntes med lidt ekstra oregano.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.