Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen på 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Krydr kødet godt med salt på begge sider og gem til senere.
Hak rødløget i tynde skiver, overfør til en stor skål vend med saften fra citronen og krydr med salt og peber.
Kog bønnerne i saltet vand i 5 min. og overfør til en skål med koldt vand.
Skær tomaterne, agurken og osten i tern og tilsæt til rødløget sammen med bønnerne. Vend det hele godt rundt og smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side og skær det i tykke skiver.
Servér kødet med kartoflerne og salaten.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kundekommentarer ()