0
Libanesisk Arayes med krydret oksekød og persillesalat

Libanesisk Arayes med krydret oksekød og persillesalat

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hakket oksekødArayes krydderibredbladet persillerødløghvidløg
1 min.
Arayes del 1

Rør oksekødet med finthakket hvidløg samt en smule finthakket rødløg (du skal bruge 1/4 løg pr. person, du laver mad til). Tilsæt krydderiblandingen og et par spsk. god olivenolie. Krydr med salt. Dæk farsen med et viskestykke, og lad den hvile, mens du forbereder en grill eller grillpande til medium varme og laver salaten. 

bredbladet persillerødløgsumak (sumac)citron
15 min.
Persillesalat med syltede rødløg

Pil og snit de sidste rødløg fint, og kom dem i en skål. Kom lidt fint salt ved, og knug det godt ind i løgene. Hæld lidt citronsaft over, og vend rundt. Efter 5 min. tilsættes sukker til en tilpas sur/sød smag. Lad løgene stå, til de skal bruges. Pluk persillen, og vend det sammen med løgene, lige før du skal spise. Drys med lidt sumak.

pita / somun
25 min.
Arayes del 2

Lav en arayes ad gangen ved at skære en åbning i pitabrødet. Fordel kødfyldet i pitaerne, og tryk dem let sammen, så de er lige tykke, og fyldet er jævnt fordelt.

Pensl pitaerne med olivenolie, og grill dem enten på en grillpande eller en grill, indtil fyldet er gennemstegt og brødet er sprødt. Det tager ca. 5 minutter pr. side. Vend pitabrødet ofte, og pensl med olie et par gange undervejs. Pas på, de ikke brænder på.

græsk yoghurt, 10%
35 min.
Anretning

Som vist på billedet med en god klat yoghurt til. Servér det sidste sumak til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Arayes krydderi indeholder:

40% korianderfrø, 20% spidskommen, 20% sort peber, 10% kanel, 10% persille

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.