0

Grillede marinerede flankesteaks med citronoreganotopping, honningmarinerede kartofler og vandmelonsalat med feta og friske blåbær

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og kog dem møre i letsaltet vand. Pisk imens saft fra 1 citron, honning, chilisauce og sennep sammen og smag til med salt og peber. Vend de varme kartofler deri og hold dem lune frem til servering.

Salat: Skyl spinaten og slyng den tør. Befri vandmelonen for skal og skær kødet i klodser eller skiver. Anret spinat og melon på et fladt fad og drys med smuldret feta, blåbær og grofthakkede brændte mandler. Dryp med lidt olie og balsamico og krydr med groftkværnet peber.

Kød: Topping: Hak hvidløget fint og striml oreganoen. Læg kødet på grillen (ved mediumhøj varme) og grill det i 3-5 min. på hver side (afhængig af tykkelse). Varm lidt olie op på en pande og sauter hvidløget uden det tager farve. Pres saften fra den anden citron og hæld den i panden. Lad det hele koge godt igennem. Vend oreganoen i og krydr let med salt og peber. Skær kødet i skiver, anret dem på et fad og dryp med toppingen.

Server sammen med godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.