0
Grillede nyretapper med bagte tomater og Quinoa tabbouleh

Grillede nyretapper med bagte tomater og Quinoa tabbouleh

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Grillede nyretapper: Pak nyretapperne ud af vacuum posen og gnid dem med lidt salt og peber - lad dem trække et par timer – eller endnu bedre natten over. Forbered en grill og sørg for at den er meget varm – grill nyretapperne ved direkte varme på alle sider i 4-6 minutter totalt – det er vigtigt at nyretapperne har en rød kerne, da de ellers bliver tørre og seje som sålelæder. Lad dem trække lunt og tildækket i 5-8 minutter inden de skæres ud i ½ cm tykke skiver. (man kan også stege nyretapperne på en pande – men grillsmagen er lækker med dette kødstykke).

Bagte tomater: Snit et lille kryds i toppen af tomaterne og krydr med honning (gerne akacie honning), 2 fed finthakket hvidløg, 2 spsk olivenolie, balsamico, salt og peber. Bages i ca. 1 time ved 125 g. Kan også bages i 15 min. ved 200 g. Langtidsbagning giver dog den bedste smag.

Quinoa tabbouleh: Normalt laves denne arabiske klassiker på bulgur men her har jeg brugt den velsmagende og omega 3 fyldte “superfood” quinoa (som udtales Keen-Wah og stammer fra Andesbjergene i Sydamerika). Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Dette er vigtigt pga. det høje indhold af saponiner. Dræn den godt - rist den derefter i lidt olie i en tykbundet gryde til den begynder at dufte nøddet og tage let farve. Der skal røres konstant ellers sætter den sig i bunden. Tilsæt 3½ dl vand og kog i 10 minutter, sluk og lad den trække i yderligere 10 min. Krydr med salt og lad quinoaen køle lidt af. Skær tomater og agurk i tern på ca. ½ cm, snit rødløg og forårsløg fint, hak persille, koriander og mynte og vend det hele i den let afkølede quinoa. Tilsæt ½ dl god velsmagende ekstra jomfru olivenolie, citronsaft, finthakket hvidløg og smag det hele til med knust spidskommen, paprika, salt og peber. Vend til sidst plukkede og skyllede blade af hjertesalat deri.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.