Dette er uden tvivl min favoritret over alle favoritter. Über simpelt og alligevel så ultra velsmagende.
Skyl rejerne hurtigt under koldt vand. Lad dem dryppe godt af.
Pil hvidløgene, skær dem groft ud, og knus demt på et spækbræt med den brede side af en stor kniv, Srys 1 tsk. groft salt på, og mos videre med siden af kniven, til du har en fin puré. Rør pureen sammen med blødt smør (IKKE KÆRGAARDEN eller andet blandingsprodukt - nej SMØR!) tilsæt finthakket persille, dijonsennep, citronsaft samt lidt af den gule -skræl. Smag til med salt og peber.
NB.: Har du købt jomfruhummerne med persilleolie, kan dette bruges i stedet for smør.
Grill gambas-rejerne på direkte varme i 2-3 min. på hver side, og krydr med salt og peber. Kom dem på et fad, og overhæld dem med smeltet hvidløgssmør og hakket persille. Vend rundt.
Anret rejerne i store dybe tallerkener, eller sæt hele fadet på bordet, og lad folk lange til sig. Server citron til.
Fif: Server intet andet end godt og rigeligt brød dertil. Brød er et uundværligt værktøj til at suge det fantastiske smør op fra fadet eller tallerkenen. Husk også at suge saft og kraft ud af kroppen på rejerne - det smager, så englene synger. Drik kølig hvidvin i store mundfulde dertil, gerne en dejlig smørfed oversøisk Chardonnay!
Om de Patagonske vildfangede røde Gambas-rejer:
Vildtfangede kæmperejer, der fanges ud for Argentinas kyst i et beskyttet og naturskånsomt MSC certificeret fiskeri. Vores huskok og mange af verdens førende kokke kalder dette en af de bedste (store) rejer i på markedet - og vi modsiger dem ikke. Vildfanget fra et beskyttet og bæredygtigt fiskeri i det iskolde og rene hav ud for argentinas kyst! Fantastisk delikat saftighed, smag og struktur der minder om en mellemting mellem rejer og hummer. Så lækkert!
Kundekommentarer ()