
Fjern evt. stok fra svampene, pensl dem med olie og krydr med salt og peber. Grill svampene over kul, på pande eller i ovnen til de er møre. Skær imens tomaterne i tern, hak hvidløgsfeddet og snit hvidløgstoppen fint. Rør alle tre dele sammen med lidt olie, salt, peber og evt. strimlede basilikumblade. Fordel salaten på de grillede svampe og server dem som de er til fjerkræ eller kød – eller læg en skive frisk mozzarella henover hver og gratiner dem 4 min. i ovnen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften