
Citronkartofler: Skrub kartoflerne godt og skær dem i store tern. Riv citronskallen fint og pres saften af den halve citron. Rør begge dele med olie, salt og peber og vend kartoflerne deri. Bred dem ud i en bradepande og bag dem gyldne og møre ved 200 grader i ca. 25 min.
Løgcreme: Pil løgene og skær dem i tynde både. Hæld kogende vand over og lad dem trække 10 min. Rør imens cremefraichen med sennep, sukker, salt og peber og smag til. Dryp løgene godt af og vend dem i cremen. Smag igen til og stil på køl indtil servering.
Grønt: Del broccolien i små buketter og skær stokken i tern. Skær peberfugten i tynde strimler og champignonerne i skiver. Varm lidt olie op i en wok eller dyb pande og rist grøntsagerne deri til de er møre med et sprødt bid. Krydr med salt og peber.
Bøffer: Pres hvidløget og gnid det godt ind i bøfferne. Krydr med salt og peber og grill bøfferne over kul eller på en grillpande 3-4 min. på hver side (efter ønske).
Giv en grøn salat og godt groft brød til denne ret.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften