0

Grillede rødvinsmarinerede oksesteaks med chilimajs og dildstuvede nye kartofler

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Majs: Træk majsbladene tilbage uden at ødelægge dem og fjern trådene. Træk bladene tilbage omkring majskolberne, læg dem i koldt vand og lav imens smørret: Bland 50 g blødt smør, tørret chili, hakket persille og ¼ tsk. salt godt sammen. Form det efter ønske og stil det på køl indtil servering. Grill majskolberne over medium varme i 15-20 min. (til de er møre). Fjern bladene og server kolberne sammen med det kolde chilismør.

Kartofler: Skrub kartoflerne godt, halver dem og snit løget i tynde skiver. Kom begge dele i en gryde sammen med sødmælken og krydr med salt og peber. Læg låg på og kog kartoflerne netop møre ved middel varme (i ca. 20 min.). Tag låget af, tilsæt fløden og lad det simre til konsistensen er blød og cremet. Hak dilden fint, rør den i og smag til med salt og peber.

Kød: Dup kødet let med køkkenrulle og pensl det med et tyndt lag olie. Krydr med salt og peber og læg kødet på grillen over god varme. Grill det 3-5 min. på hver side (afhængig af tykkelse) til det er godt brunet på ydersiden - men stadig giver efter ved et let tryk. Lad kødet hvile tildækket 10 min. og skær det i skiver på tværs af fibrene.

Server sammen med en sprød grøn salat med friskbælgede ærter, ristet bacon, æbletern og mormordressing.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.