0

Grillede soja/sesammarinerede sautéskiver af skinke med klassisk kartoffelsalat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kød: Bland soja, honning, ingefær, chili i tynde skiver (kernerne må gerne blive der), finthakket hvidløg, sesamolie og -frø, olie og lidt friskkværnet peber sammen til en marinade. Læg sautéskiverne deri og lad dem trække køligt i 15-30 min. Grill dem 2-4 min. på grillen alt efter tykkelse.

Kartoffelsalat: Skrab kartoflerne, kog dem møre i letsaltet vand og lad dem køle af. Bland ymer, mayonnaise, finthakket løg, karry, klippet purløg (gem lidt til pynt), salt og peber sammen til dressingen og smag til. Halver evt. kartoflerne og vend dem i dressingen. Smag kartoffelsalaten til og anret den med halve cherrytomater og lidt klippet purløg.

Server retten med grillede grønne asparges eller røde peberfrugter, en sprød grøn salat og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær