0
Grillede spareribs med coleslaw

Grillede spareribs med coleslaw

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Grillen startes op til indirekte grillning. Kom gerne en lille håndfuld røgflis på kullene i hver side, (hvis du kan lide røgsmagen) og læg låget på.

Luk bundspjældet 50%, og toppen 75%. Så starter grillen med at være omkring 200 grader, men den falder hurtigt til 150-160 grader.

Husk af krydr kødet. Grill ribbenene i god afstand fra gløderne. Vend dem ofte og pensl dem indimellem med lidt olie. Krydr med lidt salt og peber.

Fif: Ca. hvert 20. minut åbnes låget og dine spareribs sprøjtes med lidt æblecider eddike du har puttet i en forstøver. Efter ca. 1,5-2 timer er dine spareribs færdige.

Prøv fx at servere denne Coleslaw dertil:

1 stk lille hvidkålshoved

3 stk gulerødder

3 dl mayonnaise

2 dl tykmælk

2 spsk grov sennep

1 spsk dijonsennep

1 dl æbleeddike

2 spsk sellerisalt

2 spsk knust spidskommen

3 stængler bladselleri

sukker - salt og peber

Coleslaw: Snit hvidkålen så fint du kan og riv gulerødder og bladselleri på den grove side af råkostjernet eller på din foodprocessor. Læg grøntsagerne i en stor frysepose og deri hældes æbleeddike, sellerisalt, 2 spsk. sukker og spidskommen. Slå en knude på posen og slyng den godt rundt. Lad posen hvile i køleskabet i et par timer (eller natten over) - ryst den et par gange undervejs. Dressing: Rør mayonnaise og tykmælk (eller ymer) sammen med de 2 slags sennep og smag til med salt, peber og sukker. Dræn indholdet fra posen, kasser væden og vend grøntsagerne sammen med dressingen i en skål. Sæt den i køleskabet - gerne i 1 time eller 2 - før servering. Smag til igen lige før du serverer.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?