0
Grillet teres major med bagte tomater og quinoa tabbouleh

Grillet teres major med bagte tomater og quinoa tabbouleh

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
tomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktailhonningbalsamico
0 min.
Grillede tomater:

Snit et lille kryds i toppen af tomaterne, og krydr dem med honning (gerne akacie honning), 2 fed finthakket hvidløg, 2 spsk olivenolie, balsamico, salt og peber. Grill tomaterne i ca. 1 time ved indirekte varme ved ca. 125 grader. Kan også grilles i 15 min. ved 200 g. Langtidsbagning giver dog den bedste smag.

NB. Tomaterne kan også laves i ovnen!

quinoatomateragurkhjertesalatforårsløgkorianderbredbladet persillemyntespidskommenstærk paprika
15 min.
Quinoa tabbouleh:

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Dræn den godt, og rist den derefter i lidt olie i en tykbundet gryde, til den begynder at dufte nøddet og tage let farve. Der skal røres konstant, ellers sætter quinoaen sig i bunden. Tilsæt vand, så det godt og vel dækker quinoaen, og kog den i 10 minutter. Sluk og lad den trække i yderligere 10 min. Lad quinoaen dryppe af i en sigte og køle let af. Kom den kogte quinoa i en stor skål, og krydr den med salt. Skær cherrytomater og agurk i tern på ca. ½ cm. Snit rødløg og forårsløg fint, hak persille, koriander og mynte, og vend det hele i den let afkølede quinoa. Tilsæt ½ dl god velsmagende ekstra jomfru olivenolie, citronsaft og lidt finthakket hvidløg (brug ca. 1/2 fed pr person du laver mad til). og smag det hele til med knust spidskommen, paprika, salt og peber. Vend til sidst plukkede og skyllede blade af hjertesalat deri.

teres majortimianrosmarinhvidløg
30 min.
Grillet teres major

Pak kødet ud af vakuumposen, og gnid det med lidt salt og peber. Forbered en grill, og sørg for at den er meget varm. Grill kødet over direkte varme på alle sider i 4-6 minutter totalt, Det er vigtigt, at kødet har en rød kerne, da det ellers bliver tørt og sejt som sålelæder. Lad kødet trække lunt og tildækket i 5-8 min., inden det skæres ud i ½ cm tykke skiver. Man kan også stege kødet på en pande, men grillsmagen er lækker til dette kødstykke.

Fif: Kom lidt hvidløg og friske krydderurter på, mens du griller. Jeg bruger rosmarin og timian. 

citron
35 min.
Anretning:

Anret quinoa tabbouleh, grillede tomater og kød på et stort fad. Drys gerne med masser af friske krydderurter. Server evt. citron til, som presses over kødet.

Bonusinfo

Teres Major er en lille hemmelig lækkerbisken der sidder i oksens skulder. Hemmelig fordi musklen er svær at skære ud da den ligger inde under skulderbladet. Teres major ses også omtalt som "skuldermørbrad" og ligger ved siden af flat iron udskæringen ved skulderbladet i boven på oksen. Så her i Danmark ryger den bare med i hakket kød eller til gullasch etc. Men det er synd for det er et ekstremt velsmagende og mørt stykke kød kun overgået af mørbraden på mørhed.

Teres Major er et ekstremt mørt stykke kød der i udseende også minder en del om en mørbrad.

Udskæringens eksistens er lidt af en kokkehemmelighed men det er kun et spørgsmål om tid, før den følger onglet og andre af de trenndy "nye" udskæringer op i pris. Smagsmæssigt minder kødet også lidt om mørbrad, men er kraftigere og mere markant i smagen og med noget mere fiberrig og udtalt struktur.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?